Omars altan
Omar elsker træer og planter. Mor og far vil gerne have, at han leger med de andre børn. Men de andre børn larmer og spiller fodbold, og Omar vil hellere samle agern og kviste og blade – og gro sin egen skov på altanen. En dag møder han en pige med de samme interesser.
Omars altan er en del af en ny serie af billedbøger Læs med dit barn, der er udgivet i samarbejde med Læs for Livet og Ordblindeforeningen. Seriens bøger fortæller gode og sjove historier på en let måde, hvor alle kan være med.
Boghæftet lægger op til dialog om skovens træer, frugter og dyr. Der er link til en digital billedordbog, hvor I bl.a. kan oversætte de forskellige træsorter til 14 sprog.
Bogens illustrationer lægger op til mange gode samtaler, og der er inspiration til at bruge bogen i faget Natur og Teknologi.