Åbn dialogen med børnene

10. maj 2021

Gratis webinar: onsdag den 9. juni kl. 16.00-17.00

Kender du det, at du i dialogen med børnene får stillet spørgsmål, som lukker samtalen og får børnene til at klappe i? At stille gode spørgsmål til børn er en kunst, som bl.a. kræver viden om gode samtalestrategier, vovemod ift. at slippe kontrollen over, hvor samtalen bevæger sig hen, og pædagogisk evne til at fange børnenes bidrag og bygge videre på dem.

På dette webinar kan du få inspiration til, hvordan du åbner dialogen med børnene og engagerer børnene i samtalerne. Hvordan du stiller spørgsmål om netop det, der optager børnene.

Deltag hjemme fra sofaen eller i selskab med gode kolleger, når LæseLeg holder sit første webinar. Det er ganske gratis at deltage, og du får både faglig viden og konkrete redskaber, du kan bruge i din hverdag allerede dagen efter.

Vi glæder os til at se dig!

Hvem kan deltage?

Webinaret er for pædagogisk personale med kendskab til LæseLeg.

Tilmeld dig her

Der er plads til 100 personer.

Hvis du tilmelder dig og alligevel ikke kan deltage, må du meget gerne skrive til kontakt@laeseleg.dk, så tager vi dig af listen og overdrager pladsen til en anden.

Webinaret afholdes i samarbejde mellem Mary Fonden og VIA University College.
Underviser er: Anne Nguyen-Quy. Adjunkt og Cand. Mag. i lingvistik, Efter- og videreuddannelsen, Pædagogik og CFU, VIA University College

Det er gratis at deltage. Det eneste, du skal gøre, er at tilmelde dig på forhånd via formularen her.

Du modtager efterfølgende en bekræftelse på din tilmelding – og dagen før webinaret sender vi en mail til den e-mailadresse, du har opgivet, med et link til webinaret.

Tilladelse
Mary Fonden bruger udelukkende de oplysninger, du deler med os, til at sende dig linket til webinaret.
LæseLeg et pædagogisk redskab, der har til formål at styrke 1-7-årige børns sprog og adgang til fællesskabet gennem dialogisk læsning af udvalgte billedbøger kombineret med pædagogiske aktiviteter og lege med afsæt i historierne. Dialogisk læsning kaldes også samtalelæsning og er oplæsning, hvor børnene inddrages i læsningen af og samtalen om bogen.
Glemt password?

Indtast venligst dit brugernavn eller din e-mailadresse. Du vil modtage et link til at oprette en ny adgangskode via e-mail.

Log ind